5 ting der balancerer dit studie, sport og privatliv meget bedre

”Jeg kan nemt nå at træne til maraton eller træne fitness. Jeg står bare op kl. 05.30, så er jeg hjemme inden jeg skal på studiet”. Er du en af dem, der kan pakke en kalender så hårdt, at man faktisk tror, du har 28 timer i døgnet?

crossfit

På den ene side er det jo vilkårene for mange, hvor træning og konkurrencer betyder meget, omvendt gør det heller ikke noget nogle gange at stille sig selv spørgsmålet: Er det det værd, at jeg tidsoptimerer så meget, at jeg nærmest lever som en maskine?

Denne artikel giver dig 5 ting du kan sætte spot på, hvis du ønsker mere balance imellem de vigtigste ting i din hverdag.

Men først et par spørgsmål der skaber grobund for lidt selvrefleksion

Spørgsmål 1: Ved du, hvorfor motion er så vigtig for dig?

Måske er det din identitet, at du går flere timer i stramt lycra tøj, end man ser dig i et par cowboybukser. Du kan godt lidt den anerkendelse, det giver at være den, der altid bliver set på veje og gader med stramt tøj og pulsuret tændt.

Er motion vigtigt, fordi det er din mentale ventil for at håndtere et krævende studie – og er det dit frirum, hvor du kan lade tankerne kredse om noget andet?

Samme tema: Formel på trivsel – Nå mere af det der er vigtigt for dig

Spørgsmål 2: Ved du hvad dine træningsvalg koster?

Når du handler ind, har du også et cirka beløb, du kan handle for. Pengene i pungen afgør, hvor meget du kan købe. Køber du over evne, vil banken have renter af dit overtræk. På samme måde kan du stille dig selv spørgsmålet, har jeg ”råd” til at træne så meget, arbejde så meget og have socialt liv? Her taler vi ikke økonomiske ressourcer, men om fysiske, mentale og sociale ressourcer. Er der råd til det?

Det fysiologiske, mentale og sociale regnskab kan være godt at se på en gang i mellem. Stemmer aktive og passiver, eller er der oparbejdet for meget gæld. Gælden kan du mærke i form af symptomer på stress, ubalance, skader, og manglende energi og motivation. Er det forsat rentabelt at trække så store veksler på dine energireserver hver uge?

Samme tema: Tænk hvis du var en smartphone

5 punkter, der vil balancere dit liv endnu mere

Punkt 1: Når du vælger noget, bliver det ikke bare lagt oveni alt det andet

Måske har du valgt, at sport skal fylde en stor del i dit liv. Du bruger mange timer på træning og forberedelse. Men pas på med ikke at falde i fælden med at lægge flere og flere projekter på dine skuldre. I stedet opnår du mere balance, når du accepterer, at når du træner, så gør du det i stedet for noget andet. Du når ikke også lige det man kan, hvis man ikke trænede 5-10 timer om ugen.

Punkt 2: Den ultimative restitution

Det er ikke nok, at du er god til at carboloade, drikke 0,5 liter vand i timen eller spise de rigtige vitaminer. Giv din hjerne og krop den ultimative restitution en gang om ugen – Stilletid. Hvornår har du sidst været alene og stille i et par timer. Vi vender os hurtigt til et liv med fart på og normaliserer at sådan er det jo bare. Men vores gamle hjerne vil elske dig for at lave ingenting. Ofte kommer der andre tanker og fornemmelser op, når vi tillader at synke lidt ned.

Punkt 3: Sport-life balance

Engagerede sportsfolk er ofte sportsfolk 24 timer i døgnet. Det er en stor del af deres identitet. Men du er et helt menneske, der udvikles og præsterer bedst i det lange løb, når din identitet er bredere defineret end din sport. Selvværd er heldigvis ikke kun afhængig af dine sportslige resultater. Nyd nogle timer eller dage uden træningstøjet, og mærk dine venner og familie på en anden måde.

Samme tema: Sæt din restitution i system

Punkt 4: Kan du prioritere, er du mere i balance

Kan du skelne mellem, hvad der ikke haster, og hvad der virkeligt haster, og kan du skelne mellem, hvad der er meget vigtigt og ikke vigtigt? Her er nogle guidelines:

Vigtigt, men haster ikke: Se for dig, hvad du får ud af at afslutte opgaven. Sæt tid af i dit optimale tidsrum.

Vigtigt og haster: Prioriterer disse opgaver højest. Sæt straks tid af i dit optimale tidsrum.

Ikke vigtigt og haster ikke: Modstå fristelsen til det lille dopaminfiks, disse opgaver giver. Udsæt dem, eller drop dem helt.

Ikke vigtigt, men haster: Disse tidsrøvere kan føles vigtige, men er det ikke. Udsæt dem, eller drop dem helt.

Punkt 5: Nyd nuet i stedet for kun at jagte resultatet

Træner du til maraton eller en halv ironman, kan det blive et fikspunkt for dine øjne, som du ikke kan slippe. Det er kun dagen for eventen, der fylder i dine tanker trods mange måneders træning. For dig, dine opgivelser og din udvikling vil du få mest ud af alt, hvis du kan se tilbage på processen med nærvær og en nydelse af dagligdagen med træning og andre aktiviteter som fokus.

De små sejre til træning, hverdagens energi og samspillet mellem dine mål og den familie og sociale relationer du er del af. Rejsen er vigtigere end medaljen. Sejrens rus holder korvarigt, vejen derhen giver dig erfaring og minder for altid.

Artiklen er skrevet af psykosomatisk fysioterapeut Thomas Pape


Warning: Illegal string offset 'echo' in /var/www/vhosts/mindstudy.dk/httpdocs/wp-content/plugins/download-attachments/includes/shortcodes.php on line 66

Warning: Illegal string offset 'title' in /var/www/vhosts/mindstudy.dk/httpdocs/wp-content/plugins/download-attachments/includes/shortcodes.php on line 69

Warning: Cannot assign an empty string to a string offset in /var/www/vhosts/mindstudy.dk/httpdocs/wp-content/plugins/download-attachments/includes/shortcodes.php on line 69

Warning: Illegal string offset 'title' in /var/www/vhosts/mindstudy.dk/httpdocs/wp-content/plugins/download-attachments/includes/shortcodes.php on line 72

Notice: compact(): Undefined variable: limits in /var/www/vhosts/mindstudy.dk/httpdocs/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 860

Notice: compact(): Undefined variable: groupby in /var/www/vhosts/mindstudy.dk/httpdocs/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 860