Personling beretning om den stille pige og en kaotisk studiestart

Vores skribent Camilla Lærkesen, som skriver for mindstudy, fortæller her hendes personlinge møde med de andre elever i gymnasiet, som på alle måder ikke blev den drøm af en studiestart, hun håbede på. Camilla er introvert og specielt dette personlighedstræk kan nogle gange gøre det svært at få nye venner og studiekammerater på den nye uddannelse.

camila-laerksen

Har ikke søgt nye venner siden børnehaven

De fleste børn og unge går i den samme folkeskole hele deres skoletid. 10 år. Første skoledag er så længe siden, at vi ikke længere kan huske den, når vi begynder på gymnasiet, og det var meget nemmere som barn med sine forældre stående i baggrunden at møde sine nye klassekammerater. Derfor er det også en helt anden udfordring, når vi starter på gymnasiet. Vi har ikke prøvet det før; at starte fra bunden på den måde. Det er svært, for der er kommet mange nye sociale koder til siden første dag i børnehaven.

Første skoledag i gymnasiet: Fik bøde af politien, kom for sent og svedte alt for meget

Min første dag på gymnasium blev ret hurtigt mit største mareridt. Jeg skulle gå i samme klasse som en af mine folkeskoleveninder, og vi blev enige om at tage bussen sammen. Men bussen kom ikke. Og tiden blev mere og mere knap. Så vi tog en hurtig beslutning, løb hjem til mig og hoppede begge to på min røde scooter.

Næsten fremme ved skolen bliver vi vinket ind til siden af en motorcykelbetjent. Han giver os en bøde hver, roser os for, at vi begge har hjelm på og siger, at den ene må hoppe af. Velkomsten er for længst gået i gang. Jeg foreslår, at vi sætter knallerten og løber det sidste stykke. Min veninde nægter at løbe. I stedet får hun lov at sætte sig op igen, mens jeg løber ved siden af. Da vi endelig når frem, er jeg svedig og udmattet. Og morgensamlingen er for længst forbi. Eleverne er fordelt ud i klasserne. Efter et pinligt besøg på administrationskontoret og en febrilsk jagt på det rigtige klasselokale, finder vi de andre. Da vi åbner døren, sidder der 28 piger og en håndfuld drenge og kigger på os. Jeg kan se, at nogle af dem griner. Jeg frygter, at det er af mig. Jeg kan mærke, mine kinder brænder.

Er du den stille type, kan du få værktøjerne til at få en god studiestart

Sveden lægger sig i perler på panden af mig. Jeg tør ikke tage min cardigan af, for jeg er sikker på, at jeg har svedplamager gennem min grå t-shirt. Vi sætter os på de tomme pladser helt oppe foran. Jeg føler, at alles øjne borer sig ind i ryggen på mig. Jeg prøver at glatte mit forpjuskede hår men uden at løfte armene.

Tænk, hvis jeg lugter af sved. Så vil jeg for evigt være pigen, der lugter.

Jeg følte mig bare forkert og fejlplaceret

Den følelse, jeg sidder med første dag, slipper jeg aldrig. Ikke frygten for at lugte men følelsen af at være forkert. Følelsen af andres øjne på mig, at jeg bliver målt og vejet og dømt. Og i løbet af de næste par dage, hvor pigerne så småt finder sammen i små kliker, tager følelsen til. Jeg passer ikke rigtig ind i nogle af dem. Nogle gange sætter jeg mig sammen med de andre, men de taler om fælles venner, jeg ikke kender, og om fester, jeg ikke var med til.

Jeg føler mig mest af alt i vejen. Jeg tænker, at det må være helt åbenlyst for alle, at jeg ikke passer ind nogle steder. Og jo mere jeg falder ved siden af, desto mere føler jeg mig som det sorte får, som ingen kan have lyst at optage i flokken. Jeg kan se, at enkelte af de andre piger oplever det samme, men jeg tør ikke slutte mig til nogle af dem. Så vil vi jo pludselig være en gruppe af sorte får. De sølle rester, ingen andre ville have. Nederst i hierarkiet. Taberne. Jeg tør ikke blive venner med taberne. Jeg må blive rigtige venner med de andre. Det føles som min eneste chance for et normalt gymnasieliv.

Efter 14 dage stoppede festen

Efter 14 dage samler jeg mod til mig og fortæller min mor, at jeg ingen venner har. At jeg ikke kan fortsætte på gymnasiet, for det er forfærdeligt, og vi bliver enige om, at det er en god ide at prøve at skifte klasse. Den næste dag gik jeg med dirrende hænder ind på min studievejleders kontor og sagde:

”Jeg vil godt skifte klasse.”

Han svarede:

”Der er ingen, der kan skifte studieretning før december.”

Så gjorde jeg heldigvis det modigste, jeg nogensinde har gjort i min gymnasietid. Jeg kiggede ham i øjnene og sagde:

”Så vil jeg godt skifte skole.”

Jeg droppede ud af gymnasiet det første år

Allerede næste dag startede jeg i c-klassen. Men det blev ligesom ikke rigtig bedre. Her var alle faldet til i små kliker, og jeg passede ikke rigtig ind. Der var nogle musiknørder, der kunne lide at hænge ud på Christiania. Der var pigerne, der altid gik til fester sammen og hang ud med deres kærester. Så var der drengegruppen, der spillede fodbold og spiste pizza i pauserne og efter skole. Og så var der en klike, der virkede næsten uigennemtrængelig.

Jeg kunne sikkert have været med hvor som helst, hvis jeg havde prøvet. Men jeg var sikker på, at det var ren medlidenhed, når de spurgte. Jeg var jo en helt anden type, en stille type. Jeg var sikker på, at jeg bare ville ødelægge gruppedynamikken, hvis jeg var med dem. Jeg droppede ud af gymnasiet efter det første år.

Er du den stille type, kan du få værktøjerne til at få en god studiestart


Warning: Illegal string offset 'echo' in /var/www/vhosts/mindstudy.dk/httpdocs/wp-content/plugins/download-attachments/includes/shortcodes.php on line 66

Warning: Illegal string offset 'title' in /var/www/vhosts/mindstudy.dk/httpdocs/wp-content/plugins/download-attachments/includes/shortcodes.php on line 69

Warning: Cannot assign an empty string to a string offset in /var/www/vhosts/mindstudy.dk/httpdocs/wp-content/plugins/download-attachments/includes/shortcodes.php on line 69

Warning: Illegal string offset 'title' in /var/www/vhosts/mindstudy.dk/httpdocs/wp-content/plugins/download-attachments/includes/shortcodes.php on line 72

Notice: compact(): Undefined variable: limits in /var/www/vhosts/mindstudy.dk/httpdocs/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 860

Notice: compact(): Undefined variable: groupby in /var/www/vhosts/mindstudy.dk/httpdocs/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 860