Flyt hjemmefra

Studiestart og lige flyttet hjemmefra? Kom godt igennem din første livskrise

Er du også en af de mange håbefulde unge studerende, der har fået plads på en af de mange uddannelse rundt om i landet, og er du samtidig flyttet hjemmefra? Det betyder, at du kan sige goddag til din føste livskrise. Men fortvivl ikke. Her får du en masse råd til, hvordan du kommer godt fra start på studiet, får noget at spise og slipper for, at det hele kokser, når dagligdagen står for døren i dit nye liv.

Flyt hjemmefra

 

At flytte hjemmefra er en god livskrise

Lad det være sagt med det samme, det er helt normalt, hvis du som studerende er meget spændt på at skulle flytte hjemmefra – måske til en helt anden by. Det er ikke noget, man bare lige gør. Det er indenfor psykologien en af de første livskriser, vi får som mennesker. Det er vores helt konkrete løsrivelse fra vores mor og far. Derfor kan det også være en stor mundfuld at skulle flytte til ny by, finde noget at bo i, finde sin plads på studiet, deltage i sociale arrangementer og få skabt nye venskaber og læsegrupper.

Den gode nyhed er, at krise betyder udvikling. Så denne ‘livskrise’ er en enestående mulighed for at udvikle dig og vokse som person.

I uger og måneder kan din krop være i alarmberedskab

Rent fysiologisk vil din krop opleve alle de nye forandringer – også selvom de er positive – som små trusler mod din balance og trivsel. Det kan være derfor, du bliver overvældet af følelser om aftenen, når du sidder stille på dit nye værelse eller i dele-lejligheden. Og det kan være her, at tanker om, hvorvidt du nu også kan klare det hele, kan komme.

Negative tanker og oplevelser kan sætte en stopper for studiestarten

Jeg har unge studerende, som kommer på klinikken, der skal til at flyve fra reden og lige pludselig begynder at tvivle på, om de nu også kan klare studiet, og om de har truffet det rigtige valg med by. I nogle tilfælde skyldes det tidligere dårlige oplevelser med at være alene, at have rejst i udlandet, og savnet blev for stort, eller der har været episoder på rejsen, som knækkede troen og selvtilliden.

Få adskilt tidligere oplevelser og hvad der venter forude

Her er det vigtigt at få adskilt, hvad der skyldes tidligere oplevelser og hændelser, og så hvorfor den studerende tænker sådan om sit nye liv og uddannelse. Mange gange er det de negative selv-devaluerende tanker, der får den studerende til at tvivle, og som i nogle tilfælde gør dem klar til at springe fra studiestarten, også selv om der står en lejlighed klar i en af de store studiebyer.

Disse tanker kan sætte en stopper for studiestarten

Tanker som ”kan jeg trives i København”, ”har jeg taget munden for fuld med det her studie”, ”min ambivalens er så stor, jeg frygter og glæder mig på en gang” og ”får jeg overhovedet nogle nye venner i den nye by”. Alle disse tanker kan være medvirkende til, at tvivlen sniger sig ind og lægger sig som en stor forhindring på vejen mod målet – drømmestudiet og den nye studietid.

Få styr på de tunge tanker og overspringshandlingerne

Det er naturligt, at man kan opleve uro, tristhed, ondt i maven, irritation, søvnløshed eller indesluttethed, når vi får negative tanker. Disse symptomer vil man naturligt forsøge at dulme. Oftest bliver de reduceret gennem undgåelsesadfærd eller overspringshandlinger. Man lukker øjnene for problemet eller udfordringen, og imens nyder man roen i maven og hovedet. Det svarer ca. til at tisse i bukserne og nyde varmen lidt – indtil du begynder at fryse.

Overspringshandlingerne kan være: Ikke at tale om udfordringen, se mere tv, læse nyheder på nettet flere gange dagligt, ikke at forholde sig til det, træne mere, være mere sammen med venner, tale mere med forældre.

Får du bevidsthed om de mekanismer, der starter i dit hoved, når du tænker på det nye studie, det at skulle bo i en anden by samt hvilke overspringshandlinger, der træder i kraft – så kan du være med til at stoppe dig selv i at forsøge at acceptere, at det er helt normalt, det du føler lige nu. Du bliver mere konkret og handlingsorienteret til de nye udfordringer, når du ikke synker ned i offerrollen og får ondt af dig selv.

Løsningen er accept af de tunge eller negative tanker

Vejen til at turde at starte på det nye studie eller at flytte til en ny by går gennem bevidsthed, erkendelse og accept. En accept af, at sådan er det lige nu, at det er helt naturligt, og du kan handle dig ud af det meste.

Vejen til at have troen på, at det nok skal gå, handler om accept af sine følelser, den uro der kommer og går, når man tænker på fremtiden og om at være nænsom mod sig selv. Det betyder, at du skal tillade, at du er lidt mere sårbar og tvivler lidt mere i denne tid. Derfor er det vigtigt, at du taler og behandler dig selv pænt, og ikke negligere eller undertrykker de følelser, der kommer.

Det kan være en stor lettelse at få sagt højt til f.eks. dine forældre, hvordan du faktisk har det. Det at tale om det kan aflaste nogle af tankerne, du går og har og få skabt lidt perspektiv og handling på alle tankene sammen med dem, du deler tankerne med.

Samlet set er det en fordel at komme op i helikopteren og se det lidt fra oven, så overblikket genskabes, og troen styrkes på, at det nok skal gå alt sammen.

Artiklen er skrevert af Thomas Pape, psykosomatisk fysioterapeut fra mindstudy.

 


Warning: Illegal string offset 'echo' in /var/www/vhosts/mindstudy.dk/httpdocs/wp-content/plugins/download-attachments/includes/shortcodes.php on line 66

Warning: Illegal string offset 'title' in /var/www/vhosts/mindstudy.dk/httpdocs/wp-content/plugins/download-attachments/includes/shortcodes.php on line 69

Warning: Cannot assign an empty string to a string offset in /var/www/vhosts/mindstudy.dk/httpdocs/wp-content/plugins/download-attachments/includes/shortcodes.php on line 69

Warning: Illegal string offset 'title' in /var/www/vhosts/mindstudy.dk/httpdocs/wp-content/plugins/download-attachments/includes/shortcodes.php on line 72

Notice: compact(): Undefined variable: limits in /var/www/vhosts/mindstudy.dk/httpdocs/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 860

Notice: compact(): Undefined variable: groupby in /var/www/vhosts/mindstudy.dk/httpdocs/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 860